Forside Dit hus Top 10 husmodertips til indendørs rengøring

Top 10 husmodertips til indendørs rengøring

281
0
DEL

Kilder: ”Hold da helt hus”, Politikens Forlag, 2012 / politiken.dk

Foråret er ved at være over os, og med dette følger også en masse vedligehold af ydre og indre arealer. Der skal rives blade, der skal vedligeholdes, man skal på malingudsalg for at finde dækfarve til vinduesrammer – og så er der selvfølgelig rengøring af huset indendørs. Hvad enten det er tid til den helt store forårsrengøring eller blot en mindre gennemgang af huset, følger her en række løsninger på de 10 mest almindelige problemer, hvad angår det lette vedligehold.

Tipsene kommer fra bogen ”Hold da helt hus”, der er skrevet af forfatterne Julie Skals og Ann-Alicia Thunbo Illskov og er blevet udgivet af Politikens Forlag i 2012. I bogen har de samlet en lang række husmodertips, der letter rengøringen og hverdagens vedligehold. De to kvinder har også www.husmoderen.dk, hvor der er flere tips at hente.

1. Problem: Pletter på sofa, bilsæde, dug osv.

Det kan være svært at vide, hvad man skal stille op med den slags pletter, for stoffet er nogle gange følsomt, og hvis man bruger stærk rengøringsmiddel, kan dette afblege eller gøre problemet værre. Men man kan fjerne disse ting med en grød af sæbespåner – det skader nemlig ikke stoffet.

2. Problem: Vaskemaskinen lugter.

Efter adskillige ganges brug kan man godt ende med en vaskemaskine, som ikke lugter så godt. Det hjælper heller ikke på problemet, at maskinen står i et rum, der ikke er så stort. Derfor bør du altid lade både vaskedør og doseringsskuffen være åben, når du ikke bruger den. På den måde undgår man, at den lugter dårligt eller indelukket.

3. Problem: Rengøringsmidler er for dyre

Rengøringsmidler, især af kendte mærker, kan godt løbe op i pris. Men man kan spare masser af penge ved at bruge eddike i stedet for disse rengøringsmidler. Eddike kan nemlig bruges til en lang række ting, f.eks. som skyllemiddel, vinduer og til afkalkning.

4. Problem: Ovnen bliver hurtig beskidt

Der er vist ingen mennesker, som bryder sig om at rense ovnen. Men hvis man stiller en bradepande i bunden af ovnen og lægger stanniol i bunden af panden, skal man ikke gøre sin ovn ren helt så ofte.

5. Problem: Beskidt badeforhæng

Dit badeforhæng får masser af vand på daglig basis, og selvom det er beregnet til dette, er der alligevel et godt tip at hente. Hvis man gerne vil holde dit badeforhæng rent, kan man vaske det i 5 dl koldt vandt blandet op med 1/4 eddike.

6. Problem: Brændt gryde

Det kan godt ske, at man kommer til at brænde sin gryde så meget, at den ikke står til at redde. Eller måske kan man redde den alligevel? Prøv med 1/2 dl 3-dobbelt salmiakspiritus blandet op med 2 spsk brun sæbe. Det skaber en tyk substans, som kan smøres på, der hvor det er brændt. Lad gryden stå i en plasticpose til dagen efter, og gør derefter rent med almindelig opvaskemiddel og vand.

7. problem: Køleskabet lugter

Et køleskab, der lugter, bør selvfølgelig gøres rent. Men er der ikke tid til det lige med det samme, kan du som nødløsning bruge kaffegrums! Stil en skål med kaffegrums i dit køleskab i 24 timer. Er lugten sur, kan man smøre ymer eller yogurt på indersiden af ens køleskab, som efter 24 timer tørres af med almindelig varmt vand.

8. Problem: Stikkontakterne har mørke pletter.

Hvis disse pletter ikke vil gå af med almindelige rengøringsmidler / eddike, så prøv at viske dem væk med viskelæder! Det virker!

9. Problem: Fjernsyn og computerskærme samler alt for meget støv

Disse skærme er meget tit støvsamlere i det ekstreme og er meget tid noget af det første, som bliver støvet til. Men har du prøvet med lunkent vand blanet med 1/2 dl eddike? Det skulle gerne gøre det meget mere effektivt.

10. Problem: Rengøringen tager for lang tid.

Rengøring kan godt være en sur pligt nogle gange, men der er små genveje at hente rundt omkring. Du kan f.eks. bruge din opvaskemaskine til mere end bare at vaske tallerkener op med. Du kan læse mere her omkring alt det, du kan bruge din opvaskemaskine til.

Sidst skal dog siges, at disse råd følges på eget ansvar – men de burde altså virke!
[/av_textblock]