Forside Dit hus Isolering med Leca – på tide at skifte?

Isolering med Leca – på tide at skifte?

520
0
DEL

LECA er en forkortelse for ”Light-expanded clay aggregate” og er i al sin enkelthed betegnelsen for små bolde af ler, som brændes ved ca. 1200 grader. Lerkuglerne danner således en skal, men med lufthuller i midten. Du kender måske disse små bolde under navnet ”leca-nødder”, hvilket faktisk er en ganske god beskrivelse af, både hvordan de ser ud og opfører sig.

Som du kan se her, kan man bl.a. få leca i blokke (blandt fagfolk kaldet letklinkerbeton), hvilket bruges til bygning af mure og fundamenter. Det er dog som isoleringsmateriale, at vi er interesserede i leca, og der bruges leca i løs tilstand, altså i ”nødde”-form.

Fordele ved leca

For 40-50 år siden (altså i 1960erne og 1970erne) blev leca ofte brugt som hulmursisolering. Det var der en del grunde til:

  • Fugtspærre. Leca blev både brugt i mure og gulve, fordi det forhindrede fugten fra jorden i at trænge ind i huset. Leca har altså det, som fagfolk kalder kapillarbrydende egenskaber – eller slet og ret at leca danner et kapillarbrydende lag. Det er samme princip som i terrændæk, som også har dette for at forhindre fugt.
  • Nemt at forme. Leca er blødt og får nemt samme facon, som det, det bliver placeret indeni. Det gør det lettere at arbejde med.
  • Holder længe. Leca var og er et ekstremt holdbart materiale, som ikke alene tåler belastning, men også er ligeglad med fugt – selv under forhold, hvor der nærmest konstant er fugtigt. Derudover bryder de evige ”uønskede husdyr” (mus og rotter) sig ikke om at være i leca.
  • Intet bindemiddel. Fordi der ikke er bindemiddel i leca, bliver der heller ikke frigivet giftstoffer i forbindelse med dette.

Ulemper ved leca

Selvom disse ting også er gældende i dag, er der selvfølgelig en grund til, at man er skiftet til andre isoleringsmaterialer. Ulemperne er:

  • Overhalet af andre materialer. Selvfølgelig er der tale om en vurderingssag fra case til case, men det er især som hulmursisolering, at leca er langt mindre effektivt end de moderne alternativer – hvilket er lidt ironisk taget i betragtning, at det var hovedanvendelsen for 50 år siden. Er der leca i din hulmur, bør man nærmest i alle tilfælde skifte til noget bedre.
  • Støver meget. Selvom det går rimeligt smertefrit at lægge materialet, støver det en del. Der kan man bruge vand til at mindske graden af støv lidt, men det er en generel, uheldig egenskab ved leca.

 

SKRIV EN KOMMENTAR:

Please enter your comment!
Please enter your name here