Forside Dit hus 2018: Sådan skal dit hjem se ud

2018: Sådan skal dit hjem se ud

5
0
DEL

Du har måske ikke tænkt over, hvordan du får din bolig til at ligne et 2018-hjem, men nu skal vi give dig nogle tricks. For selvom dit hjem er sort og hvidt, så behøver alt andet ikke være så normalt og kedeligt. Tag med og bliv inspireret af de nyeste trends.

Forkæl dit hjem med blomster

Går du og overvejer, hvad du skal gøre for at give dit hjem et mere personligt præg? Uden det er for omkostningsrigt? Så er blomster måske en mulighed. Om det er grønne planter eller små lyserøde roser, så giver de helt klart dit hjem et særpræg. Og så er det altså langt billigere end at købe nye møbler eller dyre designerlamper.

Der er ikke de blomster, du ikke kan finde på markedet. Er du dog stadig typen, der altid ender med at slå din blomster ihjel? Så er der ikke andet for end at ty til de kunstige. Brønsholm tilbyder et hav af blomster i forskellige typer og farver, du kan finde dem lige her.

Lækre tæpper i flotte nuancer

Der er ingen tvivl om, at vi alle går og leder efter det der, som lige kan gøre vores hjem lidt pænere at se på. Det som lige giver vores hus eller lejlighed et friskt pust – og som bryder med alt det andet, vi har stående. Løse tæpper kan gøre det, og de er gode til det.

Du behøver ikke ud og investere i nye skabe, lamper eller en ny sofa, hvis du ikke har pengene. Du kan derimod ændre din lejligheds udseende på et splitsekund, når du bruger tæpper i din indretning. Tæpperne fås i et utal af farver, mønstre og størrelser og helt sikkert også det udseende, som du er på udkig efter. Det er din personlige stil, der gør det. Og din personlige stil kan sagtens være et nyt, fedt og anderledes tæppe.

Giv dine vægge et nyt udseende

Det lyder måske ikke, som noget du kunne tænke dig. Du er mere til hvid, sort og kedelige farver. Det bør du lave om på. For selvom det er risikabelt at male dine vægge – så er det jo ikke værre, end du køber en ny farve og maler det om igen.

Vil du have lidt kulør på din hverdag, kan det være en god idé at give dine vægge en ny farve.  Det behøver ikke betyde flere dage med en malerpensel i hånden, for ofte gælder det faktisk bare om at male en enkelt væg. Er du ikke til stærke farver er der heller ingen hindring for, at du i stedet maler dine vægge i en lysegrå eller anden farve end hvid. For bare at du maler det, giver det nyt liv til din bolig.

Skab forårshygge i de små rum

Du gider ikke til at bruge mange penge på at indrette dit hjem, specielt ikke når det snart er sommer, og du alligevel bruger det meste af din tid udenfor. Men det tager jo ingen tid at skabe et hyggeligt rum, hvis blot du tilføjer lidt lys, vaser og billeder på væggen.

Et hjem er ikke bare et hjem. Det er dit hjem. Og derfor skal du også føle dig hjemme. Det kan du gøre ved at skabe en varm og hyggelig atmosfære med lys. Vi snakker ikke bare almindelige lamper til loftet eller skrivebordet. Det gælder også levende lys. Nye billeder er også en mulighed. Måske i nogle anderledes farver eller som du selv har kreeret? Der skal ikke særlig meget til. Og faktisk er det en af de billigste muligheder, hvis du ønsker at opdatere dit hjem til et hjem anno 2018.

SKRIV EN KOMMENTAR:

Please enter your comment!
Please enter your name here